Beboer

Køkkener

 

Kollegiet er delt ind på i alt 16 gange, 8 store gange hvor der bor 25 mennesker og 8 små gange hvor der bor 12 mennesker.

Hver gang har deres eget fælleskøkken. På de store køkkener er der to ovne og to komfurer, mens der på de små gange er en ovn og et komfur.

Her findes alle nødvendige køkkenfaciliteter. Du har en plads i et køleskab og en fryser, og et køkkenskab som kan låses med din værelsesnøgle.

Hvert køkken har sin egen økonomi. Det betyder, at der er udpeget en køkkenansvarlig, som opbevarer køkkenets pengebeholdning og på de fleste køkkener er der krav om betaling af køkkenkontingent.

Køkkenerne er også rum for forskellige sociale aktiviteter, såsom filmaften, fællesspisning og spil. Omfanget varierer på de enkelte køkkener.

Det er din pligt at rydde op efter dig selv, og dertil har de fleste køkkener også regler om en rengøringsturnus, som det forventes at du deltager i.

Derudover er det alle beboeres pligt at deltage i oprydning og rengøring af køkkenet og fællesgangen.

Værelset

 

Der er 295 værelser på kollegiet, alle i samme størrelse og udformning.

Der er bad og toilet på alle værelser samt indbyggede skabe. Der er store og små gange med henholdsvis 25 og 12 beboere på hver gang. Hver gang deles der om et fælleskøkken med alle nødvendige faciliteter.

Dit værelse består af en gang med indbygget skab.
Derudover har du et pænt badeværelse og et værelse på 13 m² med højt til loftet. Værelser i stuen har dør ud til haven, værelser på 1. sal har i stedet et vindue.
Udover dette har alle et hobbyrum i kælderen på 1 m³ til yderlig opbevaring.

Har du lyst til at flytte ind? Kontakt os allerede i dag!

Vi håber også at du som beboer vil være med til at værne om det sociale liv på HHK. Både på dit køkken, i Cafeen- og Baren, og de andre udvalg vi har.

5120 8819 Send mail